Workshop afholdt om beboerhuset

Tak for en rigtig god workshop om fremtidens Lisbjerg Beboerhus 🙏

Tirsdag eftermiddag/aften fyldte vi Beboerhuset med gode samtaler, idéer og forskellige perspektiver på, hvordan huset – og måske på sigt også resten af den gamle gård – kan skabe endnu bedre rammer for fællesskab, aktiviteter og foreningsliv i Lisbjerg.

Der blev snakket, diskuteret, prioriteret og skrevet rigtig mange gode input ned ved bordene.

En stor tak til alle jer, der brugte et par timer sammen med os og bød ind. Det er netop jeres idéer og behov, vi har brug for, når vi skal finde ud af, hvad der er vigtigst i det videre arbejde med Beboerhuset.

Workshoppen er en del af det nye samarbejde mellem Lisbjerg Beboerforening og Lisbjerg Fritidsliv, hvor vi sammen arbejder videre med mulighederne for Beboerhuset og fællesskabet omkring det.

Nu skal vi have samlet og bearbejdet alle inputtene fra aftenen. Giv os lige lidt tid til det 😊

Når vi har fået det hele samlet, deler vi resultatet her på Facebook og på Lisbjerg Beboerforenings og Lisbjerg Fritidslivs hjemmesider.

Tak for engagementet – og tak for en rigtig god aften! 💚

#Lisbjerg#LisbjergBeboerhus#Fællesskab#Foreningsliv