18 deltagere samlede 33 kg affald i Lisbjerg

Syv børn og 11 voksne brugte en del af lørdagen på at fjerne affald fra Lisbjergs gader, stier og rabatter. Resultatet blev hele 33 kg.

Lørdag den 19. september deltog Lisbjerg i World Cleanup Day. Deltagerne mødtes i Lisbjerg Beboerhus, hvor affaldsgrabbere, poser og refleksveste blev delt ud, inden turen gik ud på de forskellige ruter gennem byen.

Lidt før kl. 12 begyndte det at regne, men ikke mere end et sæt ordentligt regntøj kunne klare. Efter indsamlingen blev alle poserne vejet, og det samlede resultat endte på 33 kg affald.

Lisbeth stod for dagens største personlige indsamling med hele 6,2 kg. Som anerkendelse for den flotte indsats fik hun en orange refleksvest fra Ren By Aarhus.

Tilbage i Beboerhuset var der vand og hjemmebagt kage til deltagerne. Tak til Helen, som havde bagt kage på vegne af Skejby-Lisbjerg Kirker, og til Jørgen, der hjalp med at dele udstyret ud.

Tak også til vores lokale OK Plus for vand til de tørstige og til Ren By Aarhus for affaldsgrabbere, poser, veste og øvrigt udstyr.

Det bedste resultat havde naturligvis været slet ikke at finde noget affald. Men når det nu lå der, er vi glade for, at 18 børn og voksne ville bruge nogle timer på at få det fjernet.

Tusind tak til alle, der deltog og hjalp til.

Verdens Reneste Lisbjerg – World Cleanup Day 2026

Affaldsindsamling lørdag 19. september kl. 10-12

Lørdag den 19. september kl. 10–12 inviterer Lisbjerg Beboerforening til affaldsindsamling i hele Lisbjerg.

Vi mødes i Lisbjerg Beboerhus, Randersvej 384, hvor vi fordeler ruter og udleverer gribetænger til både voksne og børn samt sække. Tag gerne egne handsker med og klæd dig på efter vejret.

Alle kan være med – børn, voksne, familier og naboer. Du er også velkommen, hvis du kun kan hjælpe en del af tiden. Når vi er færdige, mødes vi igen ved beboerhuset og får noget at drikke og måske lidt kage.

Ved forårets indsamling deltog 32 børn og voksne, og sammen samlede vi 250 kg affald. Vi håber, at mindst lige så mange har lyst til at være med denne gang.

Foto: Allan Jensen

Workshop om Lisbjerg Beboerhus

📢 Noget spændende er på vej for Lisbjerg Beboerhus!

Lisbjerg Beboerforening og Lisbjerg Fritidsliv har indledt et nyt samarbejde med en fælles ambition: At udvikle Lisbjerg Beboerhus og skabe de bedst mulige rammer for fællesskab, aktiviteter og foreningsliv – både nu og i fremtiden.

Som en del af samarbejdet inviterer vi byens borgere til en workshop, hvor vi sammen skal sætte ord på ønsker, behov og idéer til, hvordan Lisbjerg Beboerhus og området omkring det kan understøtte endnu mere liv og aktivitet.

Hvad skal vi kunne mødes om i Lisbjerg?
Hvilke aktiviteter mangler vi?
Hvilke fællesskaber kunne vi skabe mere plads til?
Og hvad skal der til, for at Lisbjerg Beboerhus kan blive et endnu bedre samlingssted for byen?

Det er nogle af de spørgsmål, vi skal arbejde med på vores fælles workshop:

📅 Tirsdag den 18. august
🕔 Kl. 17.00–19.00
📍 Lisbjerg Beboerhus, Randersvej 384

Vi håber, du har lyst til at være med til at præge de næste kapitler i historien om Lisbjerg Beboerhus.

Vi har ikke svarene på forhånd – det er netop derfor, vi gerne vil høre jeres idéer, ønsker og erfaringer.

Alle er velkomne, uanset om du allerede bruger Beboerhuset, er aktiv i en forening eller bare har lyst til at være med til at udvikle fællesskabet i Lisbjerg.

🍕 Og vi sørger selvfølgelig også for pizza undervejs.

Du behøver ikke tilmelde dig, men tryk meget gerne “Deltager” på begivenheden, hvis du regner med at komme. Så har vi en idé om, hvor mange vi bliver – og hvor meget pizza vi skal sørge for 😊

Kom og vær med til at sætte retningen for fremtidens Lisbjerg Beboerhus!

Begivenheden på vores side 👉 https://fb.me/e/3ZKPXBRpn