Torsdag den 24. september 2020 kl. 19.30-21.30
Å – Å – Å ! er et høredrama om sex og kærlighed. Frækt, romantisk og med masser af absurd
humor. Når du tager sovemasken for øjnene, starter en helt anderledes tur i teatret, kun med de
billeder, du laver i din egen fantasi.
Handlingen i Å – Å – Å ! foregår i en beboelsesejendom med helt almindelige personer, der gemmer på
ualmindelige hemmeligheder bag dørene. Fra det unge par, der ihærdigt prøver at komme samtidigt,
til samfundsforskeren, der har svært ved at gennemføre en undersøgelse af telefonsexlinierne. Og når
den nydelige gamle Fru Forchammer i stuen får besøg af sin intimfrisør, hvad er så egentlig virkelighed
og fantasi? Og hvad har Lego nu med sex at gøre?
Stykket er skrevet og produceret af Teater Seachange og har tidligere spillet i Aarhus Festuge, på
Aarhus Teater, i Øst for Paradis og på Aros. Lisbjerg-premieren er muliggjort takket være Statens
Kunstfonds pulje til sommeraktiviteter 2020. Efter forestillingen kan du møde nogle af folkene bag.
Arrangementet afvikles under hensyntagen til afstandsregler m.v. Arrangementet er gratis, og tilkendegivelse på via Facebookbegivenheden, vil være en stor hjælp for arrangørerne
PS: Måske er der nogen, der genkender skuespilleren – en tidligere Lisbjerg-borger – på billedet?
Varighed: 80 min. Mulighed for at købe et glas, øl, vand eller vin efterfølgende
Alle er velkomne!