‘Verdens reneste Lisbjerg’ – første affaldsindsamling i 2023

Så er det tid til igen at samle affald rundt i byen for at få ‘Verdens reneste Lisbjerg’ 

LØRDAG 25. MARTS KL. 10-12

Det har tidligere år været fast tradition for affaldsindsamlingen her i foråret for mange Lisbjergbeboere, men vi mangler opbakningen fra tiden før corona og covid vendte det hele rundt.

 Se kort over ruterne: 
 Reservér en af de 12 ruter på: 

Kom gerne i bil eller på cykel, og måske med en anhænger. Vi finder ofte MEGET affald, og Lisbjerg er blevet lidt stor. 

Vi mødes i Lisbjerg Beboerhus på Randersvej 384 kl. 10.00

Tag familien, vennerne og naboerne under armen og få et par hyggelige timer. Vi har udstyret (affaldstang, sikkerhedsvest, affaldsposer og enkelte handsker), hvis du har energien og lysten til at se mindre affald på gader, veje og stier i Lisbjerg.

Har du selv har affaldstang og -poser, sikkerhedsvest og handsker, så er du velkommen til at medbringe det.

Når du er tilbage, så er Lisbjerg Beboerforening vært med lidt at drikke – og måske lidt mere.

I samarbejde med Dansk Naturfredningsforening og Ren By Aarhus.

Kontakt ved spørgsmål: affald@lisbjergbeboerforening.dk