Så er det frem med lopperne, når Lisbjerg Beboerforening afholder markedsdag.
Der vil være udendørs og indendørs stande til salg. Alle stande koster 75 kr for medlemmer og 125 kr for ikke medlemmer. Tilmelding via Lisbjerg.nemtilmeld.dk.
Vi er sikre på at der bliver en fantastisk markedsstemning og sørger for at baren er åben og der vil være lidt spiseligt.
Vi har også brug for hjælpende hænder før, under og efter., så vi alle kan få en hyggelig dag. Der kommer udmelding om dette senere.
Er der spørgsmål? Kontakt Lars på larsjensen1980@gmail.com
Vi glæder os endnu engang til at samle hele Lisbjerg ved Lisbjerg Beboerhus til en hel dag med aktiviteter, hygge, mad og drikke og fællesskab.
Vi har brug for frivillige hænder før, under og efter!
Weekenden før byfesten er der Byg & Hyg lørdag d. 16. august kl. 10-15. Kom som frivillig og hjælp de frivillige byfestplanlæggere med at gøre klar til vores alle sammen byfest. Facebookbegivenheden : Byg & Hyg før byfest
Vi vil løbende op til byfesten efterlyse hjælp til bemanding af madboder, bar, hoppeborge, kreabod, klargøring og oprydning dagen efter. Hold øje med beboerforeningens facebookside og hold ikke tilbage med at melde jer til en tjans. Vi kan ikke lave denne dag uden mange af jeres hjælpende hænder!
Program for dagen
9.00 Gratis morgenbrød for alle
10.30 Lisbjergløbet. Stafetløb for alle aldre. *Tilmelding via lisbjerg.nemtilmeld.dk *10.30 startnummerudlevering *11.00 Fælles opvarmning *11.15 Løbet skydes i gang *3 holdkategorier: børnehold, familiehold, voksenhold
Børneloppemarked: Alle børn er velkomne til at lave en loppebod. Der bliver anvist plads indendørs/udendørs alt efter vejr. Det er gratis at sætte en bod op. Forældre er ansvarlige for at rydde op / bortskaffe loppeeffekter efterfølgende.
15.00 – 17.30 Åben scene. Du er velkommen til at optræde med musik, digte, stand up, historiefortælling el.l. Skriv til Christoffer på ckrogsdal@gmail.com / 27211786 for tilmelding.
Ca. 17.30 Food Truck fra Pink Grill Menu: Børneboks: 4 nuggets, pommes og dyp 60 kr.
Singlesmash burger: Briochebolle, 80 g. bøf, cheddar, hj.lavet mayo, salat, pickles, løg, tomat. Med pommes og dyp. 100 kr.
Double smash burger: Brioche bolle, 2×80 g. bøf, dobbelt cheddar, hj.lavet mayo, salat, pickles, løg og tomat. Med pommes og dyp. 120 kr.
Crispy chicken burger: Briochebolle, crispy kylling, hj.lavet mayo, salat, pickles og løg. Med pommes og dyp. 120 kr.
19.00-20.45 Live musik v. Martin Kongsted-Jensen Åben bar og videre fest og hygge i laden.
Søndag kl. 10-12 Alle er meget velkomne til en gang oprydning efter byfesten!
Kom og giv en hånd og en times tid ved Lisbjerg Beboerhus, så vi sammen kan klargøre til årets byfest, få shinet vores område og lavet andre små opgaver i laden, beboerhuset og området rundt omkring.
Der er mange større og små opgaver: Oprydning i laden Ukrudtslugning Klargøring af boder Små maleopgaver Måske der skal bygges noget af paller Tørre af / vaske af Laminering Husstandsomdeling af flyers …. mange flere små opgaver!
Der er opgaver til store og små, handykvinder og -mænd og dem der har ti tommelfingre.
Kom en time eller to eller bliv hele dagen.
Det plejer at være hyggeligt, og der er kaffe og drikkevarer undervejs og lidt spiseligt.
Spørgsmål til arrangementet? Skriv gerne til Lars på 20331415 eller larsjensen1980@gmail.com
Beboerforeningen og den akustiske trio Garniture, inviterer til gratis koncert i beboerhuset, torsdag aften i efterårsferien. Tag familien eller naboen i hånden og mød op til en hyggelig stund .
Ganiture er en akustisk trio fra Lisbjerg/Århus, der spiller en blanding af egne kompositioner og covernumre. Sangene fremføres med skiftende vokalsolist og stilen er afslappet og underholdende. Musikstilen er rolig og bevæger sig indenfor pop, soul, country, blues og Jazz. Trioens medlemmer består af: Brita Ann Larsen (vokal), Thomas Munk (vokal, guitar og percussion) Thomas Fuglsang Andersen (vokal, guitar og percussion).
KOM TIL SKÆRMSARRANGEMENT I “LADEN”. Danmark spiller 1/8 finale mod Tyskland – Baren og pølseboden åbner fra kl. 17:00 – Danmark-Tysklands Kampstart kl. 21:00
Vi har helt sikker brug for frivillige hænder i både bar og i pølseboden.
OBS: Der er indkøbt ca. 100 pølser (først til mølle)
Er du medlem af Lisbjerg Beboerforening kan du bestille pølser m. brød til hele din husstand for 20 kr. pr pølse. Tilbuddet skal bestilles senest onsdag d. 12. juni kl. 20.00 via hjemmesiden lisbjerg.nemtilmeld.dk.
Pølser sælges til 30 kr. på selve dagen, så længe lager haves.
Skejby-Lisbjerg Sognegård, Jørgen Clevins Gade 33, 8200 Aarhus N
Skejby & Lisbjerg Kirker og Lisbjerg Beboerforening inviterer til en hyggelig aften med Morten Hemmingsen fra TV2’s populære serie Badehotellet.
Badehotellet har for hver sæson slået sin egen rekord i seertal, og kan virkelig samle danskerne med tidslommerne fra 30’erne og 40’ernes Danmark.
I foredraget fortæller Morten om, hvordan serien bliver til. Både med anekdoter fra optagelserne, og sit arbejde med karakteren Morten, der går fra husmandssøn over skibsreder til aktiv frihedskæmper. Undervejs synger Morten nogle af seriens – og tidens – sange og fortæller om ting, selv den største Badehotels-fan nok vil blive overrasket over.
Forplejning: Der serveres kaffe og lagkage
Entré: 50 kr.
Tilmelding: Kirkekontoret på 51 81 13 44 eller Skejby-Lisbjerg.sogn@km.dk
Billetter betales på aftenen enten kontant eller med mobilepay
Et brunch-arrangement i Lisbjerg Beboerhus, hvor vi alle har mulighed for at komme og ønske hinanden godt nytår over en god brunch. Bagefter kan man på egen hånd eller i fællesskab finde en af byens legepladser, nyde skoven med en gåtur / løbetur, lægge sig på sofaen derhjemme eller noget helt andet.
Vi serverer lidt blandet morgenmad og frokost, lidt til den søde tand samt kaffe og juice.
Maden er klar fra kl. 10.00
Der kan købes øl/vand ved siden af.
Tilmeldingen og betaling via hjemmesiden lisbjerg.nemtilmeld.dk senest torsdag d. 4. januar 2024.
Det er nu 5 år siden vi i spænding sad og ventede på om nogle ville dukke op til fredagshygge i beboerhuset. Det gjorde der selvfølgelig og med tiden er det blevet til mange fredage med bar, pizza, slikposer, børneleg, snak henover bordene og “disney-tam tam”.
Det var nemlig en rigtig fin idé Merethe fik i tidernes morgen, og der har været et fantastisk udvalg, der har lagt tid og kræfter i at få fredagsbaren ud over kanten, så rigtig mange familier har kunne få glæde af konceptet.
SKAL FREDAGSBAREN FORTSÆTTE?…så skal du på banen, for vi har ikke planlagt flere familiefredagsbar foreløbig. Vil du være med til at planlægge og gennemføre familiefredagsbar til foråret og fortsætte traditionen, så er det nu du skal på banen.
Hvad kræver det og er det farligt?
Nej, det er ikke farligt, og kræver i grove træk følgende opgaver:
-Planlægning af dato og udmelding
-indkøb af drikkevarer, snacks og bestilling af pizza
-Opdækning og klargøring af lokalerne
-oprydning efterfølgende (deltageren er gode til at hjælpe)
-afregning af bilag
Alle der har været med til at lave fredagsbar i løbet af tiderne står til rådighed med hjælp og gode råd og bestyrelsen er også med på sidelinjen. Det er et ret gennemprøvet koncept, så vi er ikke helt på dybt vand.
Du skal ikke binde dig til fredagsbar-arrangementer hele næste år, men evt. blot starte med at lave én fredagsbar, og se hvordan det går.
Giv lyd, hvis du er interesseret i at familiefredagsbaren skal leve videre, måske med dig som arrangør.
Skriv til bestyrelse@lisbjergbeboerforening.dk / 20331415 / msn osv.
Vil du være med til at lave et julearrangement d. 26. november.
Julemarked, julestue, julehygge…vil du være med til at arrangere hyggeligt julearrangement, så er det nu du skal slå til!
Mulighederne er mange, det kunne være noget med julemand, æbleskiver, glögg, klippe-klistre, julemusik, brændte mandler og mange andre ting.
Giv lyd og lad os vide, hvis du vil være med til at bringe julens hygge lige ind i hjertet af Lisbjerg. Vi kan ikke lave de her arrangementer, hvis ikke der er frivillige, der ønsker at arrangere og føre ud i livet.
Igen i år lægger Lisbjerg Beboerforening rammer til uhyggelig halloween-hygge i den hjemsøgte lade.
Læg vejen forbi Lisbjerg Beboerhus, når I er ude på Halloween-ruten. Man skal igennem den uhyggelige snørklede gang, der er fyldt med genfærd, spøgelser, raslende kæder og andre sjove uhyggelige ting for at komme videre til baren, hvor der er popcorn, slik , sodavand/saft, øl og kaffe.
Bliv hængende eller kig forbi undervejs. Der er (u)hygge nok til både børn og voksne.
Tak til alle der deltog i går og var med til at gøre dagen festlig og hyggelig
Vejr og vind er vi endnu ikke herre over, men afholdt heldigvis ikke flertallet fra at møde op. Sidste del af dagen blev mere tør og vi grillede aftensmaden, mens. Solen tittede frem
Særlig tak til alle de frivillige, der er mødt op til arbejdsdage, været med til klargøring, har bemandet boderne og hjulpet til med oprydning. Uden Jer ingen byfest! Alt i alt har ca. 60 personer meldt sig til frivilligtjanser. Mer’ af det, tak!
Det er også dejligt at så mange havde lyst til at byde ind med markedspladsboder, loppeboder og musikindslag.
Som noget nyt i år, har vi spurgt forskellige lokale erhvervsdrivende aktører om et sponsorat til byfesten. Lisbjerg Byfest har fået over 15 sponsorater og gaver, så vi har kunne afholde udgifter til bl.a. hoppeborg. Det er opbakning til lokalsamfundet af fornemste karakter! Det gør, at vi kan runde regnskabet fornuftigt af uden at skulle sælge øl og mad til Å-priser, få dybe panderynker over økonomi og ikke behøver at løbe dobbelt så stærkt.
Aftenfesten var også i udvikling i år. Der var en reel aftenfest efter aftensmad med live musik, hygge i gården og inde i laden, gang i baren og go stemning.
Planlægningsudvalget der har brugt enormt mange timer på at få denne byfest planlagt og afviklet på bedste vis skal også have en stor tak. Alle arrangementer er afhængige af frivillige der vil gøre de gode idéer til virkelighed.
Tak til alle jer nye som gamle Lisbjerg-beboere, som vi har talt med hen over bardisken eller ude på pladsen. Tak til alle Jer, der har været forbi og kvittere med ros til arrangementet og idéer til fremtiden. Det varmer vores trætte ben og hoveder i dag.
Har du lyst til at bakke op om Lisbjerg Beboerforening, så kan du støtte beboerforeningen med et medlemsskab. Det koster 150 kr. pr. husstand årligt. https://lisbjergbeboerforening.dk/meld-dig-ind/ . Vi har brug for DIG som medlem, så vi fortsat kan drive en aktiv beboerforening.
Vi glæder os til en hyggelig dag ved Lisbjerg Beboerhus, Randersvej 384
Program
😎 9.00 Gratis morgenbord med brød, kaffe, juice osv. 😎 10.30 Lisbjerg-løbet 5 km med tidtagning 😎 12.00 Lisbjergs længste pallebar åbner. Salg af fadøl, slush ice, popcorn, sodavand, vin, chips, slikkepinde mv. 😎 12.00 Hoppeborg 😎 12.00 Børneloppemarked – alle børn velkomne til at lave en bod 😎 12.00 Markedsplads for lokale aktører *Skejby Lisbjerg Kirker: Strikkebod, smores over bål, ansigtsmaling, byg kirke i Lego, kor kl. 13, kagekonkurrence, medbring gerne kage til bedømmelse kl. 14 *Plushusene *Byudvikling ved Aarhus Kommune *Harald Blaatand / Nikolaj Lauritsen – release på ny tegneserie, malebøger til børn 😎 12.00 Kreaværksted med rullinger 😎 12-15 Pølsebod 😎 12.30-17.00 Pandekagebod 😎 16.00 Lyden af Lisbjerg – Byfest edition 😎 18.00 Fælles aftenspisning – Grill selv buffet med tilmelding. Tilmeldingen er lukket. 😎 Live-musik v. Laursen Duo 😎 Åben bar, hygge og musik i laden.
Betaling foregår med mobilepay.
Parkering, der kan ikke parkeres biler ved beboerhuset, men man kan parkere 100 meter længere oppe af Randersvej ved indkørslen til skoven.
Vi mangler frivillige til følgende vagter:
Lørdag: Kl. 16.00-18.00 Pandekagebod indtil kl. 17 og oprydning af pandekagebod Kl. 11.30-14.00 Opstart af pølsebod Kl. 17.30-19.30 Klargøring til aftensmad, opfyldning af buffet og kødudlevering. Kl. 18.00 – 20.00 Barvagt Kl. 20.00 . -22.00 Barvagt Søndag: 10-12 Oprydning Kontakt Mette på 61657769 eller i baren, hvis du vil hjælpe med en frivillig-tjans.
Vi ses til et brag af en byfest i Lisbjerg! Mange hilsner De frivillige der arrangerer byfest
Er der spørgsmål til arrangementet, kontakt Lars på 20331415 / bestyrelse@lisbjergbeboerforening.dk
Der bliver ikke bål i år ved Horsager pga. afbrændingsforbud.
Der bliver dog mulighed for at mødes alligevel. Horsager byder velkommen til at nyde Sankt Hans aften på marken med udsigt ud over bl.a. Engsøen og det åbne landskab.
Kl. 19.30 synges midsommervisen og der vil måske være et par ekstra fællessange. Du er velkommen til at komme tidligere og blive hængende bagefter.
Medbring dine egne drikkevarer, snacks og måske et tæppe og nyd en dejlig midsommeraften med den bedste udsigt i godt selskab.
Gratis bigband-koncert i laden ved Lisbjerg Beboerhus. Lisbjerg Big Band inviterer til sommerkoncert med kendte melodier fra jazzens og poppens verden. Bigbandmusikken har den store lyd og de spændende klange fra messing- og træblæserinstrumenter i samspil med en sejt swingende rytmegruppe. Glæd dig til at høre numrene Bye Bye Blackbird, Come Fly With Me, Sunny Side og Watermelon Man spillet af dit lokale bigband under ledelse af den italienske komponist og arrangør Laura Veltri.
Der sælges kolde øl, vand og kaffe-kage-sæt i baren. Sted: Laden ved Lisbjerg Beboerhus, Randersvej 384
Foreningen er vært ved et let traktement forud for generalforsamlingen fra kl. 18 – kræver tilmelding på NemTilmeld.
Selve generalforsamlingen er kl. 19, og kræver ikke tilmelding, men naturligvis medlemskab. Det kan du bliver hér.
Dagsorden kan du finde hér inkl. 1 bilag, i alt 2 sider. Og vores nuværende vedtægter er hér.
Som så mange andre foreninger er Lisbjerg Beboerforening helt afhængig af frivillige kræfter. Hvis du er ny i byen (eller Gl. Skejby eller Terp) og har lyst til at hjælpe, så kunne du møde op til generalforsamlingen og høre mere om foreningen.
Vi har blandt andet brug for nye kræfter i bestyrelsen, hvor vi bl.a. arbejder med regnskab, udlejning af Lisbjerg Beboerhus, koordinering af frivillige, sociale medier, kommunikation, kontakt til kommunen, arrangementer og meget andet. Skriv evt. til os på bestyrelse@lisbjergbeboerforening.dk, hvis du har spørgsmål inden.
Kom og hjælp os og hinanden med at give en hånd med Lisbjerg Beboerhus. Vi skal have klargjort laden, så vi kan holde sommer-familiefredagsbar d. 9. juni og begynde at tænke på klargøring til Lisbjerg Byfest d. 26. august. Derudover vil der være enkelte andre opgaver i omkring Lisbjerg Beboerhus.
Der vil være kaffe, kage og drikkevarer undervejs.
Der vil være mange forskellige opgaver, både til store og små og til dem med ti tommelfingre og dig der ved hvordan du bruger værktøjet.
Kom glad og giv en hånd, så vi fortsat har de de hyggeligste rammer til at holde arrangementer i og fortsat har et beboerhus, der kan bruges til arrangementer og udlejning.
Giv gerne besked, hvis du ved du kommer, så vi ved hvilke arbejdsopgaver vi stiler mod og har styr på forplejningen.
TAK for din frivillige indsats!
Spørgsmål? Kontakt gerne Lars på 20331415 / bestyrelse@lisbjergbeboerforening.dk
Eksempler på arbejdsopgaver: Rydde op i laden tørre borde og stole af Feje Fjerne ukrudt Evt. bygge sjove møbler eller andre ting til laden Hænge gardiner op Maleopgaver Plante blomster Opvask Lette rengøringsopgaver og sikkert mange flere opgaver!
De to lokale sangerskrivere Mia Loua og Vitus Pine har allieret sig med en flok dygtige lokale musikere, og inviterer alle interesserede til gratis koncert i Lisbjerg beboerhus.
Mia og Vitus sange er arrangeret specielt til koncerten, hvor Anders Gade, Sigurd Guldbrandsen og Rasmus Fredensborg bidrager med banjo, harmonika, korg bas og meget mere.
Aftenens program er således:
19:00 dørene og baren åbner 20:00 koncerten starter
Efter koncerten vil der være mulighed for at synge karaoke og baren vil stadig være åben.
Kom og få udvidet dit kendskab til portvin! Vi skal smage på flere forskellige gode portvine og vil komme omkring de forskellige typer – white, rosé, LBV, Tawny og Vintage port. Derudover skal vi jo også høre om husene og deres produktionsmetoder mm.
Det er Chas. E. Vinhandel, der forestår smagningen. De har tidligere stået for romsmagning og ginsmagning for foreningens medlemmer med stor succes. Der serveres snacks til smagningen. Prisen er 325 kr. pr. person Vi håber I har lyst at komme og få en oplevelse I ikke har fået før.
Tilmelding via lisbjerg.nemtilmeld.dk senest 10. februar.
Søren Skov Hansen er arrangør og kan kontaktes på skovhansen@privatmail.dk.
Lisbjerg Beboerforening byder på lidt spiseligt til en hyggelig fællesspisning kl. 18. Tilmelding til spisning senest 30. januar kl. 20 på mail bestyrelse@lisbjergbeboerforening.dk
Dagsorden
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Forelæggelse af revideret regnskab
Indkomne forslag
Valg
Bestyrelsesmedlemmer
Der skal vælges 4 bestyrelsesmedlemmer
4 bestyrelsesmedlemmer er på valg:
Lars Bache – ønsker genvalg
Katrine Lindgaard – ønsker genvalg
Ulrich Bjørn Reimann – genopstiller ikke
Tom Friis Hansen – genopstiller ikke
Suppleanter til bestyrelsen
Der skal vælges 2 suppleanter til bestyrelsen
Bilagskontrollant
Der skal vælges en bilagskontrollant
1 bilagskontrollant er på valg:
Birthe Klitte – ønsker genvalg
Suppleant til bilagskontrollant
Der skal vælges 1 suppleant til bilagskontrollant
Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslår, at kontingentet forbliver uændret 150 kr./år.
Lodtrækning af beboerhuset til udlejning til konfirmation den første weekend i maj 2024.
Igen i år lægger Lisbjerg Beboerforening rammer til alle mulige uhyggelige uhyggeligheder i den hjemsøgte lade.
Læg vejen forbi Lisbjerg Beboerhus, når I er ude på Halloween-ruten. Man skal igennem den uhyggelige snørklede gang, der er fyldt med genfærd, spøgelser, raslende kæder og andre sjove uhyggelige ting for at komme videre til baren, hvor der er popcorn, slik , sodavand/saft, øl og kaffe.
Bliv hængende eller kig forbi undervejs. Der er (u)hygge nok til både børn og voksne
Fredagsbar, nem aftensmad og hygge for både børn og voksne – lyder det noget for jer? – så kom forbi Lisbjerg Beboerhus.
Kl. 16.00 Baren åbner, hvor der kan købes øl, vin og saft og snacks. Kl. 16.30 tæller vi hoveder og bestiller pizza til kl. 18 (kan I ikke nå at være fremme kl. 16.30, så send en besked til 61 65 77 69 m. antal Kl. ca. 18.00 / Pizza – fællesspisning Kl. 19.00 / underholder Disney Sjov de små, med mulighed for at købe en slikpose, mens de voksne kan nå en sidste runde inden dørene lukker ca. kl. 20.
Vi hjælpes ad med at rydde og vaske op. Tilmelding er ikke nødvendig eller bindende men hop på Facebook og find begivenheden under Lisbjerg Beboerforening og tryk “deltager” – dette er en stor hjælp i forhold til indkøb. Vi glæder os til at se jer!
Sommeren går på hæld, og vi byder derfor på en hyggelig fællesspisning i Lisbjerg Beboerhus.
Vi sætter grill op på terrassen og spiser indenfor i beboerhuset.
Dørene åbner kl. 17, og vi starter med at grille ca. kl. 17.30.
Vi griller nakkekoteletter, kyllingebryst og entrecote af filet. Dertil vil der være en salatbuffet og hjemmebagt brød. Vi griller en pølse til børnene
Pris pr. voksen: 50 kr. Pris pr. barn (3-12 år) : 25 kr. Børn under tre år: Gratis
Der sælges øl, vin og vand til maden.
Tilmelding kan ske indtil torsdag d. 22. september kl. 21 via lisbjerg.nemtilmeld.dk
Har du lyst til at give en hånd med borddækning, madlavning, grillning, prøvesmagning af rødvinen el.l. i løbet af fredagen, så giv endelig lyd:)
Alle er velkomne!
Er der spørgsmål til arrangementet, kontakt Lars på larsjensen1980@gmail / 20331415.
Hjerteredderkursus ved en instruktør fra Hjerteforeningen.
3. oktober kl. 18.30 i Lisbjerg Beboerhus, Randersvej 384.
Der er plads til 13 tilmeldte (efter 1. til mølle princippet) Det kræver ikke forkundskaber at deltage i kurset. Selve introduktionen varer ca. 30 minutter, hvorefter deltagerne selv kan prøve at give behandling for hjertestop på en dukke. Kurset varer nogle timer, alt efter hvor mange deltagere, der er. Det er gratis at deltage. Deltagerne får efterfølgende tilsendt et kursusbevis på email.
Tilmelding til Hanne Etzerodt på email: ha.et.lis@gmail.com, med navn, email adresse og alder.
Tusind tak for en dejlig dag ved Lisbjerg Beboerhus!
Det var dejligt at så mange af Jer havde lyst til at kigge forbi og bakke op om byfesten fra morgen til aften!
Tak til alle der gav en hånd før under og efter med Byg&Hyg, diverse boder, aktiviteter og opgaver på selve dagen. Uden frivillige hænder er det ikke muligt at lave et så stort arrrangement. Derfor var det ikke mindre end fantastisk, at ca. 20 personer mødte op til oprydning søndag formiddag. Det tog 1½ time, og så var alt ryddet op og vi havde en halv times hygge med grillrester og lidt at drikke i søndagssolen!
Tak til Byfest-udvalget der har brugt ufattelig meget tid og energi på planlægning og klargøring.
Vi ses helt sikkert igen til byfest i Lisbjerg i 2023 og forhåbentligt til et andet hyggeligt arrangement i Lisbjerg Beboerforening inden da!
Program for dagen: 9-10.00 Gratis morgenmad 10.30 Familieløb i skoven 12.00-17.00 Hoppeborgene åbner 12 Pølsevognen åbner 12 Baren åbner 12-17 Børneloppemarked 12-17 Gøglerhjørne 12-14.30 Træklatring – AFLYST pga. sygdom 12-17 Rullingeværksted 13-17 Kirkens aktiviteter: *Strikkedamernes strikke. og hæklebod *Kirketjener Sara laver smores på bålet *fortællehule *ansigtsmaling *kagekonkurrence kom med din kage kl. 13. Kom med din festlige kage. Kagerne bliver solgt kl. 13.30. Overskuddet går til Ukraine. Medaljer og kåring af kager. 14-17 Pandekageboden åbner 14-16 Byudvikling i Lisbjerg. Marie Louise Bach fra Aarhus Kommune vil svare på spørgsmål og lytte til gode idéer. 15-17 Træklatring – AFLYST pga. sygdom 16.30 – 20.30 Live musik Flow & Green 17.30 Aftenspisning – tilmelding og betaling via lisbjerg.nemtilmeld.dk Aftenhygge i laden med bar, musik og god stemning:)
Der er fortsat brug for frivillige til enkelte pladser: Barhjælper 16-18 Barhjælper 18-20 Pandekagebod 15.30-17 Hoppeborg opsyn hele eftermiddagen 12-18 af en times varighed (luften fiser ud af hoppeborgen, hvis der ikke er forældreopsyn) Oprydning søndag: 10-12 Vi har brug for din hjælp, så meld dig gerne til en frivillig tjans, så vi alle får en god dag! Skriv til larsjensen1980@gmail.com
Alle er velkomne. Lisbjerg Byfest foregår omkring Lisbjerg Beboerhus, Randersvej 384. Betaling gerne med mobilepay.
Vi ses til en rigtig hyggelig og festlig dag i Lisbjerg:)
Er der spørgsmål til arrangementet, så skriv endelig til de frivillige planlæggere på larsjensen1980@gmail.com / 20331415
Hjælp byfesten godt på vej og hold Lisbjerg Beboerhus i topform
Vi gør klar til Lisbjerg Byfest (25. juni) og andre praktiske opgaver omkring Lisbjerg Beboerhus.Der er løbende brug for en hånd til at male, bygge, sætte en hylde op, køre flasker til pant, lettere rengøringsopgaver osv osv.
Vi har flere Byg og Hyg-arrangementer i løbet af foråret, så vi dels kan blive klar til Lisbjerg Byfest, men også generelt vedligeholde vores beboerhus, så vi fortsat kan leje ud til medlemmernes private fester, udleje til diverse lokale foreninger med tilskud fra beboerforeningen og afholde andre arrangementer.
Der er mange forskellige opgaver, og du er også velkommen til at kigge forbi blot for at se beboerhuset eller hilse på. Det er altid hyggeligt at have selskab og det hyggelige samvær over en kop kaffe eller øl og vand vægtes også.
Vi bygger og hygger på følgende dage:
29. maj kl. 10-15 8. juni kl. 19-21 15. juni kl. 20-22 18. juni kl. 10-18
Er der spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Lars på larsjensen1980@gmail.com / 20331415
Så er der sodavanddisko i Lisbjerg! Kl 17-19 er der fest for 0-2 klasse
Kl 19.30-21.30 er det 3-5 klasses tur.
De lokale DJ brødre ‘Diskotek Boom Brothers’ fra Lisbjergskolen giver den max gas og sætter gang i dansegulvet. Der vil være popcorn, slushice, god musik og sjove lege.
Entré: 40 kr. (betales i døren – MobilePay eller kontant)
Forældre er meget velkomne til at blive i beboerhuset. Vi har kaffe på kanden Vi håber at se en masse glade børn til en hyggelig aften!
I samarbejde mellem Lisbjerg Beboerforening og Skejby og Lisbjerg Kirker inviterer vi til åbent hus med kaffe og kage den 3. tirsdag i måneden.
Vi mangler mødesteder i Lisbjerg, så nu åbner vi Lisbjerg Beboerhus på Randersvej 384, 8200 Århus N mellem kl. 14.30-16.30 på følgende tirsdage: Tirsdag den 15. februar Tirsdag den 15. marts Tirsdag den 19. april Tirsdag den 17. maj
Det koster 20. kr. for kaffe og kage.
Har du lyst til at være med i gruppen omkring tirsdagskaffen kan du kontakte Ingrid Nielsen på mobil 50 59 18 78 eller mail: ingridnielsen@hotmail.com
Vi er i gang med at få sat nyt køkken op, så vi igen kan lave udlejning, arrangementer, byfest osv. Denne onsdag skal vi have samlet IKEA-elementer, male, sætte elementer op og andre praktiske gøremål.
Kom frisk til en praktisk aften. Der er go’ snak og drikkevarer undervejs.
Tak for hjælpen:)
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Lars på larsjensen1980@gmail.com / 20331415
Nytårskuren 8. januar i Lisbjerg Beboerhus er aflyst, men vi vil gerne byde på en lidt mere corona-venlig nytårshilsen i stedet.
For de friske, der har lyst til at gå eller løbe en tur, inviterer vi til frisk luft og bobler. Vi slutter af med en udendørs skål i bobler, humle eller juice ved Lisbjerg Beboerhus.
Du er velkommen til at mødes kl. 10 og gå/løbe sammen med andre eller blot trille afsted på egen hånd. Kl. 11 byder vi på bobler udendørs ved Lisbjerg Beboerhus og ønsker godt nytår.
Har du ikke planlagt frisk luft lørdag formiddag, er du også meget velkommen til blot at kigge forbi kl. 11 til et glas.
Den friske luft i Lisbjerg er gratis, og det er boblerne også. Alle er velkomne!
Er der spørgsmål til arrangementet, er man velkommen til at kontakte Lars på larsjensen1980@gmail.com.